Quantcast
Channel: Svendborgs NetAvisSvendborgs NetAvis | Svendborgs NetAvis
Viewing all articles
Browse latest Browse all 187

Fødselsdagen fejres i stilhed

$
0
0
Arno Kruse.

Arno Kruse.

Af Arno Kruse 

Lov 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område trådte i kraft den 1. juli 1998 og fylder derfor 16 år den 1. juli i år

Loven, der slet og ret bliver kaldt Retssikkerhedsloven, var en del af den socialreform, der i 1998 afskaffede Bistandsloven til fordel for Serviceloven og Aktivloven, og egentlig var formålet med Retssikkerhedsloven at styrke borgernes retssikkerhed gennem medinddragelse af borgeren i sagsbehandlingen. Borgeren skulle med andre ord have medindflydelse på sagsbehandlingen, som skulle være både individuel, hurtig og helhedsorienteret.

Sagsbehandlingen skulle foregå i øjenhøjde, og kommunerene fik pligt til aktivt at rådgive borgerne om retten til at gøre brug af en bisidder og partsrepræsentant. Denne ret bestod godt nok allerede i henhold til bestemmelserne i Forvaltningsloven, men nu fik kommunerne altså en lovmæssig pligt til aktivt at fremme borgernes kendskab til denne mulighed.

Mennesker, der i den offentlige forvaltning arbejder med lovstof, bruger gerne udtrykket ”loven er under implementering” om en lovgivning, som de enten ikke rigtig har forstået meningen med, eller slet ikke ønsker at bruge, fordi den griber ind i de bestående vaner og magtstrukturer.

Hvis vi ser på de erfaringer, der eksisterer efter den 1. juli 1998 vedrørende Restsikkerhedsloven, så vil konklusionen 16 år efter ikrafttrædelsen være ”at loven er under implementering” !

Det har været et gennemgående træk i næsten alle kommuner, at hensigten med loven om at styrke borgernes retssikkerhed gennem en hurtig og helhedsorienteret sagsbehandling i øjenhøjde, ikke var forenelig med den kultur og de traditioner, der hidtil havde været gældende i den kommunale forvaltning, og som byggede på sagsbehandlerens eller embedsmandens ubegrænsede magt som beslutningstager.

Den manglende implementering af lovens ellers gode og fornuftige indhold og formål har resulteret i så stor frustration og utilfredshed hos borgerne, at de ganske enkelt har opbygget lokale fællesskaber som et værn imod den kultur, der er forbundet med sagsbehandlerens eller embedsmandens ubegrænsede magt.

Syg i Svendborg og Syg i Haderslev og Syg i Kolding og Syg i Randers og Syg i Vejen og Syg i en hvilken som helst kommune landet over er desværre lyslevende eksempler på, at intentionerne med indførelsen af Retssikkerhedsloven er slået helt og aldeles fejl, og derfor er der ikke grund til andet end at fejre Retssikkerhedslovens 16 års fødselsdag i stilhed med en stille bøn til de ansvarlige kommunalpolitikere om at tænke over, om det ikke snart var på tide at få implementeret loven i overensstemmelse med dens ånd og bogstav således, at der bliver grund til at fejre Retsikkerhedslovens 17 års fødselsdag om et års tid med fest og farver og glade og veltilfredse borgere.

(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er folkepensionist. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).

 

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 187

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine