Af Torben Jensen
Min far sagde altid “Hende der med kartoffelnæsen” om Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti (DF). Andre kalder DFére Landsbytosser. Fakta er, at DF er blevet en magtfaktor i dansk politik på trods af, at de har mistet adskillige nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Magten i DF ligger hos fem personer i et såkaldt koordinationsudvalg, også kaldet Fembanden, som består af: Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen, Morten Messerschmidt og Søren Søndergaard.
Fembanden har Kristian for bordenden, når der skal træffes strategiske beslutninger om prioriteringen i den kommende valgkamp – eller om partiets rolle set i forhold til Venstre og Lars Løkke. Det er også her, taktikken til medierne lægges, og hvordan DF skal reagere på aktuelle sager i pressen.
DF kører en stram topstyring, hvor folketingsgruppen har begrænset indflydelse. Er en sag vigtig for DF, så holdes ordførerne i et jerngreb af partiformanden. Når DF af mange - og med god grund - opfattes som meget populistiske i deres adfærd, kan det antageligt adresseres tilbage til Fembanden, partiformanden eller pressechefen Søren Søndergaard.
Lokalt fik DF valgt fem medlemmer til byrådet her i Svendborg. Sammenholdet stod dog ikke sin prøve et helt år.
Et mandligt byrådsmedlem har ungpigedrømme om at blive kontaktet af partiet, som han meldte sig ud af – men nu ønsker han at blive taget til nåde igen.
DF spås en fremgang ved det kommende folketingsvalg, selv om de har halm i munden, når de skal tage stilling til, hvorfor de peger på Lars Løkke som statsminister, når han vil nulvækst, og DF vil en vækst på 0,8 %.
I dag eksisterer det Danmark, jeg voksede op i, ikke mere!
Det var et land, hvor vi i troede på humanisme, retfærdighed, og på, at vi taler om tingene. Mange i min generation ville have forsvoret, at vi nogensinde ville røre med en ildtang ved fremmedfjendtlighed og militarisme.
Kynismen er fremherskende i indvandrer- og flygtningedebatten, og Make Love Not War er vel nærmest død, efter at hippiebevægelsen er gået til de evige jagtmarker. Vi er ”dygtige” til at sige: Jeg er ikke racist… men jeg er altså træt af alle de flygtninge, som ikke vil integreres – eller være danskere…
Der er lande i nærområdet af Syrien, som har modtaget 130.000 flygtninge, og her i landet diskuterer vi, om vi vil hjælpe 20.000.
I Svendborg var det 250 contra 200, som afgjorde vores indsats for at modtage asylansøgere. Populismen længe leve – vi skal hjælpe i nærområderne, siger blandt andre Dansk Folkeparti – og pist… så slipper vi for asylansøgere og flygtninge her i landet.
Det er heller ikke let!
Nu om dage skal vi tage os selv i ikke at sige neger eller spanioler – fordi begge ord opfattes som skældsord. Det vidste jeg, og mange andre ikke i vores barndom. Vi opfattede ikke neger som et skældsord, men var ikke i tvivl om, at nigger var et slemt ord.
Godt Nytår til jer alle! Lad os fortsat kæmpe for verdens bedste samfund.
(Torben Jensen er formand for Socialdemokraterne i Svendborg).