Henning Andersen.
Af Henning Andersen
I anledning af at det er blevet den 1. april, er jeg overgået til ”arbejdsmarkedsydelse” efter to år som ”dagpengemodtager”. Og det er ikke en aprilsnar.
Hvis jeg opfører mig ordentligt & gør min pligt, er jeg ”berettiget til 60% af dagpengesatsen”. Mens ordningen ”udfases” – hvilket den i henhold til lovgivningen, vedtaget af landets ”arbejderparti” Bjarne Corydon…..- jeg mener selvfølgelig Sjosjaldemokratiet, skal ske pr. 31.12.15.
Men nok om mig, for situationen, omstændighederne & forholdene er jeg næppe alene om, for så vidt som at bestemmelserne, afgørelserne og satserne nok ikke er specifikt rettede mod min person. Hvilket der faktisk ikke er ret meget, der er. Allermindst ”politikkerne” omkring ”ledigheds-problemet”.
Plakater på togstationerne viser billeder af nydelige mænd i endnu nydeligere jakkesæt, der peger på mig med en Uncle Sam-finger, og citeres for at sige: ”hvis du kan – så skal du”; mens andre plakater viser ”smukke unge mennesker”, der har valgt at studere til ”Cand. Merc.”, for som de citeres for: ”- på den måde får jeg større indsigt i mit interessefelt, og sikrer mig at min uddannelse kan bruges i erhvervslivet.”
På det seneste er det så blevet til, at der nedlægges et antal studiepladser på danske uddannelsesinstitutioner, fordi det har vist sig, at samme erhvervsliv ikke har brug for dem. Hvilket diplomatisk oversættes til ”muligheder for job efter endt uddannelse”.
Nu er der jo noget, der hedder ”JobCenter” – okay, nogle steder hedder det ”KarriereCenter”, men det er det samme. Tro mig. Alt i alt er ordene blot en mere popsmart, mere moderne, mere anglificeret udgave af det gamle ”Arbejdsformidling”. Og så skulle man jo tro, at man går ind i JobCenteret og finder et job, ligesom man går i Rosengårdscenteret og finder en rose (og en hjørnesofa) eller i Amagercenteret og finder en …..
Ja! Men det gør man ikke. Man finder derimod en ”som ind i hulen” bunke opslag om ledige job – som man allerede er stødt på, fordi man skal have en JobAgent på JobNet, når man er JobSøgende. Samt – hvis det ligefrem kommer til en samtale med kompetente medarbejdere – en ”som ind i hulen” bunke gode forslag til, hvordan man skaffer sig ud af den lidt prekære – ikke mindst økonomiske – situation, man befinder sig i.
JobCenter har aldrig nogen ledige job på bedding, men man kan blive henvist til en JobKonsulent – eller man kan endda få et JobSøgningsKursus – eller endda en Personlig JobFormidler. De sidste totredjedele af manøvren er dog som regel udliciteret til ”private aktører”.
Og mens man på JobIndex kan læse, at ”krisen er afblæst”, og ”der alene i januar er kommet 3.500 flere i job”, kan man i konsulentfirmaet få kompetence-afklaring, hjælp til opsætning af tidssvarende CV og gode råd til påklædning i forbindelse med JobInterview. Fantabuløst. Hvor kan jeg takke, eller ”like” eller ”thumbs-up’pe”? Facebook, twitter, instagram…..?
Helt bortset fra, at jeg finder det alarmerende, at man – qua nye budgetter (læs: nedskæringer) og amok-løben cirkulære-revidering (læs: – nye regler hver 14. dag) – udmarver og stresser personalet på jobcentrene (og det er mit indtryk, at de faktisk godt vil gøre et godt stykke arbejde, være servicerende, behjælpelige, imødekommende) – overgiver kompetancen, overgiver beslutningstagningen til ”private aktører” (og betaler for det – betaler meget), så er det jo operationelt det samme som at overgive de ledige – de jobsøgende, jobkandidaterne – til erhvervslivets nåde. Hvilket betyder så meget som, at arbejderpartiet Bjarne Cory….. – Sjosjaldemokratiet, mener jeg, mere arbejder i en setting, et scenarie med mottoet ”hvad der godt for erhvervslivet, er godt for danmark”. Og det ligner ret meget en tidligere tids Venstre-politikeres udtalelser (var det Hilmar Baunsgaards?) om ”hva’ de’r gåt for lan’bru’et, det gåt for Danmark”.
Og det lader til, at selv ledighed betaler sig – dog ikke for de ledige, men derimod for Danmark.
Åbenbart (ellers havde man vel gjort noget ved det)!
(Henning Andersen, Oure, er forfatter og pædagog).