Af Søren Søndergaard
I sidste uge udsendte EU-kommissionen en pressemeddelelse om den seneste Eurobarometer-undersøgelse, som hvert halve år tager temperaturen på EU-borgernes holdning til en række spørgsmål med relation til EU.
EU-kommissionens pressemeddelelse bærer overskriften ”Eurobarometer fra foråret 2013 viser større optimisme”. Det begrundes blandt andet med, at ”seks ud af ti EU-borgere føler sig som europæere”, og at ”næsten seks ud af 10 mener, at den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser er det mest positive resultat, EU har opnået”.
Samtidig slår pressemeddelelsen fast, at ”på trods af krisen er der i 19 ud af 28 lande flere, som er optimistiske end pessimistiske med hensyn til EU’s fremtid”, og at ”et flertal (51%) går ind for euroen”. I pressemeddelelsen nævnes ikke et eneste eksempel, hvor et flertal udtrykker sig negativt overfor EU.
Pressemeddelelsen dokumenterer på glimrende vis, hvad flere og flere allerede har gennemskuet: EU-kommissionens presseafdeling er intet andet end en skatteyderbetalt propagandacentral for vildledning af offentligheden, hvad angår EU. At stort set ingen journalister har afdækket dette, er en skamplet på standen.
For hvis man ikke nøjes med at læse EU-kommissionens forløjede pressemeddelelse, men læser selve undersøgelsen og det underliggende talmateriale på 205 sider, så åbner der sig en anden virkelighed: EU-borgernes tiltro til EU og tro på, at de har nogen som helst indflydelse på projektet, har nået et katastrofalt lavpunkt.
På spørgsmålet om man har tiltro til EU-institutionen som sådan svarer kun 31% af de adspurgte EU-borgere ja, mens 60% svarer nej. Værst står det til i de lande, som har været underlagt den EU-dikterede nedskæringspolitik. I Irland har 29% tiltro, mens 61% nærer mistro. I Portugal er det 24%, som har tiltro, mens 71% ikke har. I Grækenland har 19% tiltro, mens 80% nærer mistro. I Spanien er tallene 17% mod 75%. Og på Cypern, som senest har været udsat for EU’s ødelæggende diktater, er det kun 13% af befolkningen, som har tiltro til EU, mens 83% svarer, at det har de ikke.
Også i lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien er mistroen mod EU udbredt, idet den udtrykkes af henholdsvis 57%, 61% og 68%. Og trods EU-kommissionens snak om ”større optimisme”, så er virkeligheden, at befolkningens tro på EU er styrtdykket de senere år. I 2007 var det 57% af befolkningen, som havde tiltro til EU, i slutningen af 2012 var den faldet til 33%, og nu er den altså helt nede på 31%.
Endnu værre står det til, når Eurobarometer spørger borgerne i EU, om de føler, at deres stemme bliver hørt (”my voice count”). I Irland er det 26%, som føler det, i Spanien er det 18%, i Letland er det 17%, i Portugal 16%, i Grækenland 11% og på Cypern er det kun 9%, som tror på, at de overhovedet har nogen indflydelse i EU-systemet. Hele 89% føler det modsatte.
Og denne manglende tro på, at man bliver hørt, er ikke bare et fænomen i de mest kriseramte lande. I Frankrig er det et mindretal på 38%, som tror, at de bliver hørt, mens det er 36% i Tyskland. I de to lande er det henholdsvis 55% og 59%, som ikke tror det. For EU som helhed er resultatet, at kun 28% føler, at de har indflydelse, mens hele 67% ikke føler det.
Hvis disse tal giver EU-kommissionen grundlag for ”større optimisme”, så tør jeg slet ikke tænke på den situation, hvor denne propagandacentral erkender, at der er grundlag for pessimisme. Men det viser i hvert fald med al tydelighed, at vi ikke kan forvente nogen selvkritik, nogen refleksioner eller nogen som helst nyorientering fra disse Titanic-kaptajner. For dem er kursen mod isbjerget lagt fast.
Så meget desto vigtigere er det, at forstandige mennesker – i de politiske partier, i fagforeninger og andre græsrodsorganisationer og ude i de såvel fysiske som elektroniske forsamlingshuse – insisterer på, at det er hamrende nødvendigt med en bred og omfattende diskussion og konklusion om, hvordan vi etablerer et europæisk samarbejde, som bygger på folkelig opbakning.
At det haster mere end nogensinde, illustrerer tallene fra Eurobarometers seneste undersøgelse.
(Søren Søndergaard er medlem af Europa-Parlamentet valgt for Folkebevægelsen mod EU).