Arne Herløv Petersen.
Af Arne Herløv Petersen
“I Danmark rækker vi hånden ud og tager. Og vi er ikke engang flove over det”, sagde Niels Lillelund i Jyllands-Posten i går. Så rigtigt. Og så forkert.
For han tænker endnu engang på dovne Robert og de andre arbejdssky elementer, der får støtte af det offentlige. Han tænker endnu engang på små socialbedragere, på dem der hellere vil mades end arbejde.
Men hvem er det, der har hånden helt nede i statskassen, så de gramser efter de sidste, fedtede mønter nede på bunden? Hvem er det, der har etableret fast sugerør og bare sidder og sutter i sig?
Hvad med bankerne? Hvor meget har de fået i støtte – direkte og indirekte? Og hvor er det offentligt tilgængelige regnskab, der viser, hvad de har brugt støtten til, og om det nu også var til gavn for os alle, eller om vores penge blev brugt til endnu et lag forgyldning til erhvervslivet?
Hvad med landbruget? Hvad med erhvervslivet?
Hvor meget tjener de på støtte af forskellig art? I hvor høj grad er det skatteyderne, der fodrer dem?
Støtten kan tage mange former. Den kan også bestå i skatteunddragelse , f.eks. ved at flytte sine aktiver i skattely. Den kan bestå i begunstigelse, f.eks. i form af stadige nedsættelser af selskabsskatten.
Der findes et økonomisk begreb, der hedder “eksternalitet”. Det er i al sin gribende enkelthed læren om, hvordan man selv beholder alle indtægterne, mens man vælter udgifterne over på andre – f.eks. skatteyderne.
På den måde er det jo ingen kunst at blive rig. Vi kunne alle sammen blive rige, hvis vi fik andre til at betale alle vores udgifter og beholdt indtægterne selv.
Det er sådan, Mærsk gør, når de forurener verdenshavene og lader andre om at rydde op efter sig. Det er sådan, de alle sammen gør, når de forventer, at andre betaler for veje til deres virksomheder, for tog og andre transportmuligheder, når de forventer, at vi stiller en infrastruktur til rådighed for dem, uden at de selv betaler noget for det. Det er sådan, de gør, når de hævder ikke at have indtægter her i landet, fordi alle indtægterne bliver overført til et land, hvor de slipper for at betale skat.
Vi har indført det system, der på engelsk kaldes “corporate welfare” – socialhjælp for virksomhederne. Som Naomi Klein så rigtigt siger det, er skattesystemet blevet et samlebånd, der sender pengene fra vores lommer over til virksomhederne.
Men den slags socialbedragere og nassere kan Lillelund ikke få øje på.
(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).