Arno Kruse.
Af Arno Kruse
KOMMUNALVALG/13: Når jeg tænker tilbage på tidligere borgmester Knud Gethers vision om opførelsen af Danmarks største og dyreste skole til Danmarks mindste antal skoleelever, så løber det koldt ned ad ryggen på mig, at Knud Gether nu igen vil forsøge at blive Langelands borgmester med garantier som ”Nytænkning” og ”Vi holder, hvad vi lover.”
Ved det første valg i Langeland Kommune gik Knud Gether til valg med garantier om, at der ikke skulle nedlægges skoler, og at der skulle være et filialkontor både i den tidligere Sydlangeland Kommune og i den tidligere Tranekær Kommune.
Lige så snart Knud Gether havde sat sig i borgmesterstolen, begyndte processen med ikke at holde, hvad han havde lovet: Filialkontorerne i nord og syg blev droppet, mens fem af øens skoler blev lukket, og nu går Knud Gether til valg med slogan’et: Vi holder, hvad vi lover!
At der blot er tale om en forslidt floskel, understreges med al for stor tydelighed af fortidens kendsgerninger, men det må jo blive Knud Gethers eget problem.
Det er straks langt værre, når det drejer sig om den Knud Getherske udgave af nytænkning, for den befinder sig i en kategori helt for sig selv.
Knud Gethers berømte/berygtede visonsplan fra hans første borgmesterperiode indebar opførelsen af Ørstedskolen og Ørstedsbyen, hvor Ørstedsbyen skulle sikre en befolkningsfremgang således, at Langelands befolkningstal i dag skulle have været langt over 15.000 indbyggere. Men den ”visionære” Knud Gethers nytænkning var en tanketorsk af de helt store, for i dag er der faktisk kun 12.861 langelændere tilbage, og den store Ørstedsbyen, hvortil der blev købt jord for 18 millioner kroner, består i dag af et enkelt nyopført hus.
Ørstedskolen skulle kunne rumme 1.000 elever med indbygget plads til udvidelse.
I og for sig kan beregningen af behovet for plads til 1.000 elever vel siges at være en form for nytænkning, for udover de elever, som skulle komme fra de forældre, der ville bygge bolig i Ørstedsbyen, så havde Knud Gether også medregnet plejehjemsbeboernes børn som skolesøgende børn, og det må da vel siges at være en særdeles avanceret form for nytænkning at beregne plads til folkeskoleelever på 50, 60 eller måske 70 år.
En anden form for nytænkning fra Knud Gethers side var selve opførelsen og finansieringen af Ørstedskolen.
I stedet for at opføre Ørstedskolen på almindelige lånevilkår, indgik Knud Gether en aftale med den daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen om, at Langeland Kommune kunne få et ekstraordinært statstilskud på 120 millioner kroner, hvis Ørstedskolen blev opført som et såkaldt OPP-Projekt (Offentligt-Privat-Partnerskab). Dette betød næsten en fordobling af kommunens udgifter i forhold til almindelig lånefinansiering.
Kommunen skulle betale et fast vederlag i 30 år til det private konsortium, der stod for opførelsen af Ørstedskolen, og efter de 30 år skulle Langeland Kommune købe skolen til den pris, som det kostede at bygge skolen. Selvfølgelig med tillæg af den inflation, som ville forekomme i løbet af de 30 år.
Prisen for Ørstedskolen ville rundt regnet blive dobbelt så høj som OPP-Projekt, og det kan vel også med lidt god vilje kaldes for nytænkning. Eller måske rettere nytænkning uden omtanke!
Hvis vi sammenligner udgifterne pr. elev, før man nedlagde fem skoler og opførte Ørstedskolen, så androg bruttoudgiften pr. skoleelev 87.459 kr. i 2006, mens den efter opførelsen af Ørstedskolen og nedlæggelsen af de fem skoler var steget til 127.403 kr. pr. elev i 2012. En stigning pr. elev på 39.944 kr. på kun seks år.
Til sammenligning er bruttoudgiften pr. elev på landsplan kun steget med 15.828 kr. i den samme periode.
Resultatet af Knud Gethers tidligere ”Nytænkning” og ”Vi holder, hvad vi lover” er altså, at Langeland Kommune har Danmarks største og dyreste skole, som kommunen slet, slet ikke har elever nok til, og det til nogle omkostninger, som ikke alene er landets højeste, men som er omkostninger, som kommunen først kan frigøre sig fra om 28 år.
Personligt anser jeg Knud Gethers form for ”Nytænkning” og hans garanti ”Vi holder, hvad vi lover” for en alvorlig trussel ikke alene for langelændernes fremtid men også for kommunens fremtid som selvstændig kommune.
Den omstændighed, at Knud Gether har kunnet gennemføre sin form for ”Nytænkning” med tilslutning fra en enig kommunalbestyrelse understreger med al tydelighed, at der er hårdt brug for andre holdninger i Langeland Kommunes kommunalbestyrelse.
(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er folkepensionist. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).