Arne Herløv Petersen.
Af Arne Herløv Petersen
Hvem holdt de med? spørger Jyllands-Postens sædvanlige brigade dag ud og dag ind. Holdt de med os eller med fjenden? Holder de med os nu eller med de andre?
“Hvem er vi?” må man så spørge. “Hvem er de andre?”
Jeg føler ikke noget fællesskab med kapitalister eller spekulanter, og det gør ikke nogen forskel for mig, om de er født i Danmark eller Burkina Faso.
Jeg holder med denne klode, med dens dyr og mennesker og planter, med dette forbløffende liv i det tomme rum.
Jeg holder ikke med noget land eller noget regime og har aldrig gjort det. Jeg tror ikke, noget land eller nogen periode har været et paradis på Jorden, og jeg tror ikke, det er muligt eller ønskeligt at indrette et paradis – for det ville betyde stilstand. Jeg tror på den fortsatte udvikling.
Jeg tager stilling. I forskellige perioder er det forskellige spørgsmål, der optager en. Engang var det kampen mod Fællesmarkedet, NATO og kaprustningen. Det var krigene i Indokina og Afrika, kampen mod apartheid og de sydeuropæiske og latinamerikanske militærdiktaturer.
I den periode ønskede jeg at samarbejde bredt med alle, der havde samme grundholdning som jeg havde. Uanset om de befandt sig i det ene eller det andet land. Det betød, at man kunne være allierede i disse specielle spørgsmål – ikke at jeg så automatisk overtog andres holdninger på alle andre punkter og kritikløst og viljesløst var “med” dem – uanset hvad de gjorde.
Roosevelt og Churchill samarbejdede med Stalin i kampen mod Nazityskland. Det betød ikke, at de accepterede og godkendte alt, hvad Stalin sagde og gjorde – at de var “med” Stalin.
I dag er det altoverskyggende problem ødelæggelsen af klodens miljø og klima. I den situation er jeg igen villig til at samarbejde med alle, der deler min grundholdning. I det omfang kapitalister kan indse, at heller ikke de kan fortsætte med at trives i en verden, hvor vi er i gang med at ødelægge vores fælles livsgrundlag, kan jeg godt samarbejde med dem – uden af den grund at “holde med” kapitalismen. Hvis de er indstillet på at gennemføre en omlægning i mere bæredygtig retning, støtter jeg dem i det. Men jeg tror stadig ikke, at kapitalismen, der bygger på evig vækst, kan overleve. Jeg tror, kapitalismen må erstattes af et andet system, der ikke bygger på vækst.
At være enig med andre om delmål, betyder ikke, at man er enig om endemålene. Vi kan følges med andre, så længe de skal et stykke ud ad samme vej som os. Hvis de så ikke vil længere, skilles vores veje der.
(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).