Arno Kruse.
Af Arno Kruse
Til Bjarne Corydon.
Godt nok har jeg aldrig mødt dig i de fagforeningskredse, som jeg har tilbragt det meste af mit voksenliv i, og godt nok har jeg heller ikke mødt dig ude blandt de mange offentligt ansatte, som passer vores børn, underviser vores børn, transporterer os rundt, passer vores veje og naturområder, eller passer vore ældre, som ikke kan klare sig selv, og godt nok har jeg heller ikke mødt dig i andre sammenhænge, hvor almindelige mennesker mødes, men jeg kan forstå på dig, at du er parat til at betale 4,5 millioner kroner for en viden om offentligt ansatte, som allerede eksisterer i overflod i de kredse, hvor jeg desværre aldrig har mødt dig.
Eftersom det egentlig ikke er manglende paratviden, det skorter på, når det drejer sig om offentligt ansattes levering af diverse serviceydelser til alle aldersklasser, har jeg dig egentlig mistænkt for ganske enkelt ikke at kunne forstå eller forholde dig kvalificeret til, hvad disse offentligt ansatte mennesker egentlig går og laver, og at det er derfor, du er parat til at betale et privat konsulentfirma 4,5 millioner kroner for at fortælle dig, hvad alle andre egentlig godt ved i forvejen.
Havde du nu ikke været finansminister men folkeskoleelev, havde systemet kaldt den hjælp, som du nu har brug for, for støttepædagogisk hjælp finansieret i henhold til Servicelovens bestemmelser om særlige foranstaltninger for børn og unge med særlige vanskeligheder.
Men nu er du altså på en måde, som kun ”den hemmelige socialdemokrat” har konkret kendskab til, endt som socialdemokratisk finansminister med ret til at betale dine akademiske ligestillede den nette sum af 4,5 millioner kroner for at fortælle dig noget, som de i realiteten ikke har en skid forstand på, men som de formentlig vil kunne udarbejde en tyk rapport om, som fastslår, at der kan spares milliarder af kroner ved at overdrage de offentlige serviceopgaver til et privat selskab, som beregner sig en avance på 15 procent for at udføre opgaven.
Så er det jeg spørger mig selv, om nogle af dine ligestillede akademiske ”støttepædagoger” egentlig kan forklare forskellen på en frikadelle, og om deres forklaring på forskellen på en frikadelle er 4,5 millioner kroner værd?
Helt ærligt så tror jeg, at dine akademiske venner – i lighed med dig selv – mener, at en frikadelle er en frikadelle, og at denne frikadelle kan produceres billigere af en privat virksomhed end af en kommunalt ansat køkkenassistent.
Og deri har dine akademiske venner sådan set teoretisk ret, for hvis man blander 20 procent havregryn i frikadellefarsen og samtidig overfører køkkenassistenten til aflønning efter den billigere overenskomst på det private arbejdsmarked, så bliver omkostningen ved fremstillingen af frikadellen naturligvis billigere. Både råvarerne og lønudgiften bliver billigere.
Den private virksomhed tjener sine 15 procent, og du får som finansminister givet kommunerne en besparelse på 5 procent, og i den akademiske verden er det flintrende ligegyldigt, at frikadellen får en dårligere kvalitet, og at køkkenassistenten får forringet sine levevilkår gennem en forringelse af løn- og arbejdsvilkårene, for sådanne forandringer er der ikke plads til i dine og dine akademiske venners regneark.
Og de grupper af mennesker, som enten skal spise en dårligere frikadelle eller arbejde til en lavere løn tilhører alligevel hverken din klasse eller din efterhånden lille gruppe af kernevælgere.
Hvad rager disse mennesker egentlig dig, når en frikadelle stadigvæk kun er en frikadelle!
(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er folkepensionist. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).