Af Arno Kruse
Det at være ude af trit kan også karakteriseres som manglende fodslag mellem en eller flere personer eller grupper, og når det gælder Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt forholder det sig således, at hun reelt i hele sit politiske liv har formået at være ude af trit med alt og alle i den socialdemokratiske arbejderbevægelse, hvilket naturligvis er en påstand, som hendes polerede selvopfattelse med sikkerhed ikke tillader, at hun er enig i.
Selv om Socialdemokraterne via partiforeningerne og fagbevægelsens lokalafdelinger og forbund har et unikt og særdeles effektivt netværk over det ganske land, har Helle Thorning-Schmidt måttet indkassere valgnederlag på valgnederlag, siden hun blev valgt som formand for Socialdemokraterne den 12. april 2005. Men det største valgnederlag af alle står og venter utålmodigt på hende ikke ret langt ude i fremtiden.
Med sin arrogance og påtagede selvsikkerhed er det lykkedes Helle Thorning-Schmidt ikke alene at ødelægge forholdet til partiets vælgere og medlemmer. Selv i den socialdemokratiske folketingsgruppe, hvor der sågar befinder sig ”hemmelige socialdemokrater”, er det lykkedes Helle Thorning-Schmidt at skabe en åbenlys mangel på fodslag. Også det traditionsrige og ellers stærke sammenhold med fagbevægelsen er det lykkedes Helle Thorning-Schmidt og hendes magtfuldkomne og enevældige finansminister Bjarne Corydon at sætte ganske effektivt over styr. Trepartsforhandlingerne er skrottet, og den gensidige repræsentation hos hinanden er smidt over bord. Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon ønsker ganske enkelt ikke at gå i takt med fagbevægelsen og dens medlemmer, og en så udpræget arrogant indstilling kan naturligvis vælgermæssigt kun give yderst velfortjente ris til egen røv.
Selv forholdet til den lille mand på gulvet, som ellers udgjorde en rimelig stor del af Socialdemokraternes faste vælgerkorps, er det lykkedes Helle Thorning-Schmidt at sætte over styr. Og de dårligst stillede i vort såkaldte velfærdssamfund har siden Helle Thorning-Schmidts og Bjarne Corydons overtagelse af regeringskontorerne på Christiansborg fået så mange prygl og ydmygelser, at de af ren angst for at få flere asociale prygl slet ikke tør stemme på Socialdemokraterne. Sporene skræmmer, og de skræmmer særdeles effektivt.
Det er egentlig ikke, fordi Danmark ikke har masser af socialdemokrater, hvoraf mange endog har ydet en uvurderlig indsats gennem årene, men de går alle sammen i øjeblikket rundt og dukker nakken skamfuldt i flovhed over den politik, som deres formand sammen med finansminister Bjarne Corydon har gennemført, siden de solgte partiets sjæl og værdighed til Margrethe Vestager under regeringsforhandlingerne i det sorte tårn på Amager
Helle Thorning-Schmidts og Bjarne Corydons misligholdelse af de socialdemokratiske idealer og kerneværdier gør enhver valgforsker overflødig, når der skal findes en kvalificeret forklaring på, hvorfor Socialdemokraterne ved det næste valg vil komme til at opleve endnu et historisk lavpunkt i partiets ellers stolte og glorværdige historie.
Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon er ude af trit med alt og alle, men den omstændighed, at de er helt ude af trit med den socialdemokratiske sjæl og de socialdemokratiske kerneværdier, bør få enhver rettænkende socialdemokrat til at overveje, om det ikke var på tide at skille sig af med netop de to personer, der om nogen udgør en risiko for, at det hæderkronede gamle arbejderparti forsvinder helt ud i mørket.
Uanset, hvornår Socialdemokraterne får taget sig sammen til at smide Thorning og Corydon på porten, forestår der et enormt arbejde med at rette op på de skader, som de to personer har påført partiet, og jo før jo bedre!
(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er folkepensionist. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).