Albert Hytteballe Pedersen.
Af Albert Hytteballe Pedersen
Ved en demonstration forleden i Aarhus imod Israels krig mod Gaza talte Albert Hytteballe Pedersen. Her er hans tale:
En jødisk ven fortalte mig et jødisk ordsprog
“Den der redder et menneskes liv,
redder hele verden.”
Det modsatte må også være tilfældet.
“Den der tavst betragter massakrer,
er medskyldig i verdens ødelæggelse.”
Når vi ikke forblindes af propagandaens gråsorte smog,
Når vi ikke lader os forvirre af politik eksperternes indviklede bortforklaringer,
Når vi slukker for magtens støjsender,
Så er vi ikke i tvivl.
Der er ting vi mennesker ikke må gøre mod hinanden.
Vi ved det udmærket godt.
At uanset hvor hadefulde og fanatiske Hamas er.
Så spærrer man ikke sine medmennesker inde i ghettoens håbløse fængsel.
At uanset hvor hjerteløse de Israelske soldater optræder.
Så vil høj musik, alkohol og narko aldrig kunne forjage deres skyldfølelse, mareridt vil evigt forfølge dem.
At uanset hvor lidt vi forstår hinandens guder, musik og tøjstil.
Så er det forkert at behandle nogle, som undermennesker i deres eget land.
At uanset hvor mange raketter de desperat fortvivlede fyrer af.
Så er det forkert at bombe ambulancer, skoler, hospitaler og beboelseshuse.
At uanset mediernes på-den-ene-og-den-anden-side diskussioner.
Så er det en forbrydelse at dræbe og lemlæste hundredvis af børn.
Jeg kunne tale om den lille pige der blev blind, om drengen der mistede begge sine ben, om babyen der kun lige nåede at slå øjnene op inden verden bød ham velkommen med en granat. Vi behøver ikke flere forfærdelige fotos af forældrenes fortvivlede smerte ved synet af deres døde lemlæstede børn.
For vi ved det godt.
At sådan en verden ønsker vi ikke for os selv eller vores medmennesker.
Verdens strategiske magthavere fortæller at det hele er et kompliceret skakspil.
Men de tager fejl.
Alle har ret til et værdigt liv.
Intet, absolut intet, kan retfærdiggøre en krig mod civile.
Det er os der skal stoppe galskaben.
Verdens samvittighed er ude på gaden.
Vi stoppede krigen i Vietnam.
Vi stoppede Apartheid i Sydafrika.
Vi må også stoppe undertrykkelsen af det palæstinensiske folk.
Vores regering er optaget af konflikten i Ukraine.
Rusland skal straffes med bål brand.
Oprustning, sanktioner og kamp mod de onde russere
Men Israel behandler vi, som havde de bare deltaget i Melodi Grandprix,
med en lidt uheldig sang.
Vi bebrejder de undertrykte palæstinensere.
At de forsvarer sig.
Vores regering er forstående overfor, at en af verdens bedst bevæbnede militærmagter angriber en omringet ghetto beboet af skoler, fodboldbaner, fiskehandlere, lægeklinikker, systuer, cafeer, grønthandlere, biblioteker, skakklubber, børnehaver.
Palæstinenserne lever nu som hunde i deres eget land.
Hvis de snerrer af militærstøvlerne,
har deres herre ret til at sparke, fængsle, torturere og dræbe dem.
Vi er ikke antisemitter.
Masser af jøder i hele verden er med i kampen for Palæstinas befrielse.
Højrefløjen i Israel er i praksis antisemitter.
Naivt tror de at Israel kan overleve,
som en undertrykkende racistisk stat.
De ødelægger ikke kun livet for palæstinenserne,
de umuliggør også Israels fremtid.
Man siger at Hamas er så ekstreme og hadefulde,
At Israel er nødt til at bombe dem.
Men hvis man ønsker et mere fredeligt og samarbejdsvilligt Hamas,
en mere kompromisøgende palæstinensisk befolkning,
så er det dummeste man kan gøre.
at slå deres gamle, kvinder og børn ihjel.
Kun hvis man ønsker fortsat undertrykkelse,
ikke stræber efter samtale, kompromis og fred,
Giver bombardementerne en tragisk mening.
For nogle uger siden råbte unge israelere under en demonstration i Jerusalem:
“Død over alle Arabere.”
I andre demonstrationer råbes der,
“Død over alle Jøder.”
Galskaben må stoppe.
Død over hadet, dæmoniseringen, undertrykkelsen, krigen.
“Den der redder et menneskes liv
Redder hele verden.”
Dem der befrier Palæstina,
gør verden mindre krigsgal, mere fredelig, mere menneskevenlig.
(Albert Hytteballe Pedersen, tidl. Svendborg, nu København, er forfatter digter, filminstruktør med meget mere).