Lars Madsen.
Af Lars Madsen
Nu begynder det politiske spil omkring dagpengesystemet efterhånden at ligne en surrealistisk farce:
Det var VK-regeringen, der i juni 2010 med støtte fra DF og De Radikale gennemførte den såkaldte dagpengereform, som halverede dagpengeperioden fra 4 til 2 år og som forlængede optjeningsperioden fra 6 til 12 måneder. Halveringen af dagpengeperioden skete på forslag af DF.
Ved den lejlighed udtalte den daværende oppositionsleder og nuværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt: “Jeg kan næsten ikke finde ord for, at de arbejdsløse først skal betale med deres job for en økonomisk krise samt bankernes kollaps. Dernæst får de at vide, at de også skal betale med deres dagpenge”.
Og SFs daværende formand, Villy Søvndahl, lovede, at en kommende S-SF-regering som en af sine første embedshandlinger ville “rulle dagpengereformen tilbage”.
Sådan blev det som bekendt ikke, for da S-SF-R-regeringen efter 14 dage i Det Sorte Tårn på Amager i oktober 2011 præsenterede sit regeringsgrundlag, var VK-regeringens dagpengereform blevet en del af den nye regerings politik.
Og få dage efter kunne de måbende vælgere opleve både SFs og Socialdemokratiets samlede og enige folketingsgrupper stemme for stramningen af dagpengene i folketingssalen – trods de højtidelige forsikringer under valgkampen om at gøre det modsatte.
Til almindelig beroligelse for de dagpengemodtagere, som efter reformen stod forrest til at falde ud af dagpengesystemet, lovede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i januar 2012, “en kickstart af økonomien”, som ville skabe nye jobs og øget beskæftigelse.
Dette skete som bekendt heller ikke.
S-SF-R-regeringen valgte i store træk at videreføre V-K-regeringens økonomiske politik og vækststrategi – sidstnævnte i skikkelse af en skattereform og foreløbig to vækstpakker, som i store træk handlede om at skære i sociale ydelser, ældreplejen, uddannelsesstøtten og kontanthjælpen og anvende provenuet til skatte- og afgiftslettelser for erhvervslivet.
Desuden overtog S-SF-R-regeringen også en del af den borgerlige retorik omkring dagpengemodtagerne. Mette Frederiksen begyndte af snakke om “jobincitamentet” i stramningerne af dagpengesystemet. Eller på dansk: Når vi gør det sværere at være dagpengemodtager, skal mange af de ledige nok få lettet røven og få fundet sig et job !!
Men virkningen udeblev – både af politikken og af retorikken. Naturligt nok. For den vækststrategi, som ikke havde virket under VK-regeringen, gjorde det selvfølgelig heller ikke under den nye regering.
Så uden den lovede kickstart af økonomien og uden de mange, lovede nye jobs stod i efteråret 2012 ca. 14.000 til ved årsskiftet at falde ud af dagpengesystemet.
Det var i den anledning, at økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, udtalte: “Jamen, sådan er det jo”.
Trods forskellige kosmetiske ændringer undervejs – bl.a. akutjobs, senior-jobordning og uddannelseydelse for ledige – er antallet af “ofre” for dagpengereformen steget støt og kommer i løbet af efteråret 2014 til at omfatte op imod 40.000.
Dette har dog ikke fået S-R-regeringen til at ryste på hånden. Ifølge både Vestager og Helle Thorning står dagpengereformen fast og bliver ikke ændret. Dette blev slået fast endnu engang efter regeringens møde med LO-toppen i denne uge.
Dette bliver promte udnyttet af den altid lysvågne og opportunistiske Kristian Thulesen Dahl, der rykker i felten med en melding om, at DF er parat til “at kigge på en ændring af dagpengereformen” og – ikke mindre foruroligende for både venner og fjender – gerne sammen med de partier, som “vi kan blive enige med”. Hvilket i den aktuelle kontekst bl.a. betyder SF og EL.
Manøvren ligner et slet skjult frieri til de sidste 8-10% lønmodtagere, som fortsat kunne finde på at stemme på Socialdemokratiet.
Da DF jo – med sine 20% i meningsmålingerne – er en uomgængelig forudsætning for en kommende borgerlig regering, tvinger dette Lars Løkke Rasmussen – omend halvhjertet og uden synlig begejstring – til i går, at meddele, at Venstre da også er klar til at ændre dagpengesystemet.
Så nu har vi altså den ret enestående situation, at de to partier, DF og Venstre, som i sin tid gennemførte dagpengereformen, nu er parat til at ændre den, mens det parti, Socialdemokratiet, som i sin tid var indædt modstander af reformen, nu dumstædigt og krampagtigt insisterer på at fastholde den.
Dette, mine damer og herrer, er dansk politik anno 2014.
Velkommen til galehuset !!!!
(Lars Madsen, Frederikshavn, er tidl. medarbejder ved Oure-skolerne).