Arne Herløv Petersen.
Af Arne Herløv Petersen
Victor Klemperer sagde: »Ord kan virke som bittesmå doser af arsenik: De sluges ubemærket, synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel«.
Sådan siver Dansk Folkepartis og de norske og svenske søsterpartiers retorik gennem samfundet og forgifter folks holdninger. Man møder forståelse for racistiske og fremmedfjendske argumenter hos mennesker, hvor man ikke ville vente dem.
Mange kommer tilsyneladende til at lide af manglende proportionssans. De gør store problemer små og små problemer kæmpestore.
Man kan høre, at flygtninge og indvandrere – især fra muslimske lande – er et af vores allerstørste problemer. Det er det ikke. Vi har meget større problemer – ødelæggelsen af klima og miljø, de multinationale selskabers herredømme, outsourcing og arbejdsløshed, nedslidningen af velfærdsstaten, sundhedssystemet og skolerne, bankernes rovdrift, stadig mere stress.
Selvfølgelig giver det problemer med indvandring. Selvfølgelig skaber flygtninge problemer. Den mest effektive løsning er at sørge for, at der ikke er så mange flygtninge i verden. Folk flygter ikke for sjov; de flygter fra krig og nød. Derfor må vi gøre, hvad vi kan for at afhjælpe nøden og for at stifte fred i stedet for at føre krig. Så vil der ikke være så mange flygtninge. Men der vil stadig være nogle, og det er vores moralske pligt at hjælpe mennesker i nød. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at hjælpe, og for at løse de problemer, det medfører. Det er ikke uløselige problemer. Vi har løst større problemer end det. For hundrede år siden levede mange af os i ussel fattigdom; børn gik sultne i seng. Vi kan løse de problemer, det medfører, at mennesker i nød kommer til vores land.
Nogle siger, at den radikale islamisme er et af vores allerstørste problemer. Hvis man bor i Syrien eller det nordlige Irak er det helt rigtigt. Så er den radikale islamisme morderisk. Den skal bekæmpes, og det skal vi være med til – ikke nødvendigvis med våben, men bekæmpes skal den.
I Danmark er den radikale islamisme et problem af omtrent samme størrelsesorden som Hells Angels. En sten i skoen, et plagsomt problem, ja. Og også det skal vi prøve på at løse. Men det er ikke den største udfordring, vi står overfor. Ikke på langt nær.
Når folk mister proportionssansen og ikke længere kan se, hvad der er problemer, der truer os på livet, og hvad der trods alt er mindre problemer, er det fordi de bliver ofre for højrepopulismens propaganda. De højrepopulistiske partier er højrepartier – det burde være indlysende. Det er Gud, konge, fædreland-partier. De svinger skiftevis med dannebrog og medisterpølsen og prøver at dække over den kendsgerning, at de i ét og alt stemmer for ødelæggelse af velfærdsstaten og al magt til kapitalen, ved at hælde tilsyneladende social retorik ud af ørerne – men de mener ikke en døjt med det. Når det virkelig gælder, sidder de lydigt i Folketinget og trykker på de samme knapper som deres venner i Venstre og det Konservative Folkeparti. De højrepopulistiske partier er uhæderlige, når de dækker deres højrepolitik med sociale fraser. Og når de oppisker stemningen mod flygtninge og indvandrere, forsøger de at finde syndebukke, så folk kan glemme, hvordan de bliver snydt, så det driver. Engang var det jøderne, der skulle aflede opmærksomheden fra en rabiat og militaristisk højrepolitik, i dag er det muslimerne.
(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).