Quantcast
Channel: Svendborgs NetAvisSvendborgs NetAvis | Svendborgs NetAvis
Viewing all articles
Browse latest Browse all 187

Pynter Carl Holst sig med lånte fjer?

$
0
0
Vibeke Syppli Enrum.

Vibeke Syppli Enrum.

Af Vibeke Syppli Enrum

Regionsrådsformand Carl Holst (V) sendte som formand for Syddansk Vækstforum tilsyneladende 4,4 millioner kroner til et såkaldt “utraditionelt kursuscenter med fokus på militær og politimæssig sikkerhed” – et center på Langeland, som ifølge Jyllands-Postens afsløringer forleden (6.9.14) i virkeligheden skulle have været brugt af bl.a. det skandaleramte nordamerikanske lejesoldat-firma, Blackwater.

Carl Holst skriver i en pressemeddelelse i september 2009, at Syddansk Vækstforum (hvor han også var og er formand) netop havde besluttet at “give 4,4 mio. kr.” til projektet.

Virkeligheden er – hvis et svar, jeg netop har modtaget fra Region Syddanmarks direktør, Mikkel Hemmingsen, er korrekt – at Syddansk Vækstforum ikke har givet en rød reje til det projekt. I modsætning til, hvad Carl Holst og Syddansk Vækstforum dengang påstod. (Se mit spørgsmål og regionsdirektørens svar nedenfor).

De 4,4 millioner kroner i støtte – til det i øvrigt højst besynderlige projekt – kom fra EU-Regionalfonden, som Syddansk Vækstforum ganske vist har indstillingsret til. Et projekt, som Syddansk Vækstforum indstillede, men ikke selv bevilgede en øre til. Trods praleriet dengang om det modsatte. Projektet havde end ikke søgt om støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Det besynderlige i projektet er, at ejerne, SOF Academy (Special Operations Facility), ville indrette kursuscenter for “danske og udenlandske militærenheder og politistyrker”. Det er stadig besynderligt.

Der er ifølge svaret fra regionsdirektøren af de oprindeligt bevilgede 4,4 millioner kroner “kun” udbetalt 1,5 millioner, da projektet blev reduceret. De er brugt til “skydebaner, træningsudstyr (crossfit og MTB-cykler), køkkener, baderum og nye vinduer”.

Der er bare den hage ved det, at projektet, det “utraditionelle kursuscenter”, aldrig er blevet gennemført. Der er i stedet for asylcenter på stedet – som næppe kan siges at have brug for skydebaner og træningsudstyr.

Regionsdirektøren siger i øvrigt i sit svar, at “der er ingen indikationer på, at Blackwater var involveret eller skulle have interesse i virksomheden”. Her overfor står Jyllands-Postens artikler forleden, hvor der er en helt klar indikation af, at det havde Blackwater.

På denne baggrund mener Enhedslisten:

*At Syddansk Vækstforum med Carl Holst som formand skal indstille til Erhvervsstyrelsen, der bestyrer EU-regionalfonden i Danmark, at de 1,5 millioner kroner skal betales tilbage.

*At det ikke er klædeligt, at Carl Holst gerne vil stå ved projektet – forstå det hvem der kan – i opgangstider, men nu, hvor sagen har fået en noget anløbe karakter, så skydes ansvaret over til staten.

SÅDAN LØD MIT SPØRGSMÅL OM SAGEN:

“Syddansk Vækstforum støttede i 2009 et projekt på Langeland – Holmegaard Kursus- og Træningscenter – med 4,4 millioner kroner. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten (6.9) viser det sig nu, at det angiveligt var et projekt, som det – mildt sagt – blakkede amerikanske selskab Blackwater stod bag. Et projekt, som samme selskab tidligere havde forsøgt realiseret i Nordjylland, men som den tidl. forsvarsminister Jensby (Venstre) havde afvist netop på grund af Blackwaters blakkede ry.

Imidlertid besluttede Syddansk Vækstforum http://vaekstforum.regionsyddanmark.dk/wm299886 i 2009 at støtte projektet på Langeland med 4,4 millioner kroner.Blev pengene udbetalt? Hvis ja: Til hvem, og hvad er de blevet brugt til?”

SÅDAN LYDER SVARET:

Syddansk Vækstforum modtog i juli 2009 en ansøgning til EU’s Regionalfond til etablering af Holmegård Kursus- og Træningscenter. Der blev ikke søgt om regionale erhvervsudviklingsmidler. Ansøger var virksomheden SOF Academy Aps, hjemmehørende i Charlottenlund. Projektet skulle gennemføres på Gulstavvej 7 i Bagenkop, hvor Holmegård i sin tid fungerede som kaserne for det nærliggende Langelandsfort. SOF Academy havde på dette tidspunkt købt ejendommen, som blev drevet som et flygtningecenter.

SOF Academy er registreret som et 100 % danskejet selskab, med Henrik og Camilla Otkjær som tegningsberettigede. Der er ingen indikationer på, at Blackwater var involveret eller skulle have interesse i virksomheden.

SOF Academy ville oprette og drive et kursuscenter, primært for Forsvaret og Politiet, men faciliteterne forventedes også at kunne tiltrække f.eks. skytteforeninger og private virksomheder til teambuilding mv. i de særlige øvelsesfaciliteter og skydebaner. Der blev fremlagt interessetilkendegivelser fra potentielle kunder.

Konkret blev der ansøgt om EU-Regionalfonds tilskud på 30 % af forventede samlede anlægsomkostninger på 14,955 mio. kr., svarende til 4,487 mio. kr. Der blev alene søgt støtte fra EU’s Regionalfond, som Syddansk Vækstforum har indstillingsret til, men det er Erhvervsstyrelsen, der bevilger midlerne. Der blev ikke ansøgt om regional medfinansiering fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Syddansk Vækstforum indstillede, den 22. september 2009, til Erhvervsstyrelsen, at den ansøgte støtte blev bevilget. Til grund for denne beslutning lå en forventning om at projektet ville bidrage til at skabe arbejdspladser og vækst på Langeland med et øget antal overnatninger, øget omsætning og beskæftigelse (10 årsværk).

Den 18. januar 2010 bevilgede Erhvervsstyrelsen, der har fuldmagt til at udbetale støtte fra EU’s Regionalfond i Danmark, den indstillede støtte.

I marts 2013 aflagde ansøger slutrapport og regnskab om projektets forløb til Erhvervsstyrelsen. Da der udelukkende er tale om midler fra EU’s Regionalfond, er det alene Erhvervsstyrelsen, der godkender slutrapport og regnskab og udbetaler midler.

Det fremgår af slutrapporten, at det ikke har været muligt at løfte hele den ønskede anlægsinvestering. Der er i projektet alene blevet gennemført investeringer på Holmegård for i alt 5.025.857 kr. Ifølge slutrapporter er der investeret i skydebaner, træningsudstyr (crossfit og MTB-cykler), køkkener, baderum og nye vinduer. På dette grundlag er der blevet udbetalt en EU-støtte på 1.507.757 kr. Pengene blev udbetalt til SOF Academy. Bevillingen til projektet er således reduceret med 2.978.743 kr. fra EU’s Regionalfond. Der var ikke søgt eller bevilliget penge fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

(Vibeke Syppli Enrum, Ellerup, er medlem af Regionsrådet i Syddanmark for Enhedslisten).

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 187

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine