Arne Herløv Petersen.
Af Arne Herløv Petersen
Mange mennesker tror, det kun er i storbyerne, man ser flygtninge, og at vi, der bor på landet, derfor ikke aner, hvad vi taler om, når vi deltager i diskussionen. Intet kunne være længere fra sandheden. I det område, hvor jeg bor, er der formodentlig flere flygtninge i forhold til den fastboende befolkning end noget andet sted i landet. Langs en strimmel på en halv snes kilometer på Sydlangeland – fra Humble over Tryggelev til Holmegård – bor der vel 7-800 fastboende og lige så mange flygtninge og asylansøgere. Og det har vi fastboende ingen problemer med. Tværtimod.
Der er en del udlændinge i butikkerne og busserne. Det hjælper butikkerne til at overleve og er en god sikring mod forringelse af den kollektive trafik. Håndværkerne er glade for det arbejde, asylcentrene giver. Mange har fået arbejde i forbindelse med asylcentrene – det kan være undervisning, rengøring eller meget andet. Selv om der er sprogproblemer, kan man da hilse på hinanden ved busstoppestederne, og hvis man smiler til et lille barn i bussen, bliver forældrene glade og smiler igen.
Det eneste, man kunne ønske sig, var at man kunne overtale mange flere flygtninge og indvandrere til at slå sig ned permanent her i udkantsområdet. En tredjedel af husene på Langeland står tomme. Det ville være godt, hvis folk flyttede ind i dem. Der er ikke mange arbejdspladser, men hvis man er initiativrig, kan man måske finde på noget. Hjem-Is kører rundt til alle husene med is. Det kan åbenbart betale sig. Man kunne også køre rundt med fisk, kød, ost eller grønt. Man kunne anlægge små gartnerier og haver til nicheprodukter, der ville kunne sælges i hele landet og måske eksporteres. Vi har en del turisme. Vi kunne godt bruge flere steder med bed & breakfast og hyggelige spisesteder. Man kunne leje cykler eller hestevogne ud eller arrangere udflugter. Mange kunne leve af handel over Internettet. De kunne importere tøj eller forskellige ting og sælge dem videre. Man kunne oprette nye nærbutikker, genoplive den gamle blandede landhandel. Hvis tilflytterne også fik børn, kunne vi undgå skolenedlæggelser og vi ville få bedre børnehaver og vuggestuer. Her er mange gamle. Der er brug for folk, der kan slå græsplænen, gøre rent, købe ind og hjælpe til – ud over det, den kommunale hjælp strækker til.
Jeg har meget svært ved at se, at det ville være bedre med et racerent og hundrede procent protestantisk samfund, der er døende, med tomme huse og nedlagte butikker, end med et levende, spændende og blomstrende miljø med mennesker fra hele verden.
(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).