Arne Herløv Petersen.
Af Arne Herløv Petersen
The Guardian skriver i en ledende artikel om EU’s krav til Grækenland:
“It is a harsh settlement and the story of harsh settlements is that they fuel a resentment and anger that can last for many years. If there were reason to believe that the economic and political subjection of Greece would lead to its rapid economic recovery that might make it more acceptable. But the lesson from Britain and Spain is that easing off the pace of austerity even belatedly leads to more rapid growth.”
Et af de mest urimelige krav er kravet om omfattende privatiseringer. Udbyttet skal så hovedsagelig gå til bankerne og til afbetaling på lånet. Men det er den gamle historie om at tisse i bukserne for at få varmen.
Hvis en dansk landmand har gæld, og hvis kreditorerne ønsker at få deres penge tilbage, ville det være rimeligt, at de stiller visse krav. At han f.eks. ikke køber en ny Mercedes til sine børn, når de fylder atten eller opkøber godser i Polen. Men det vil ikke være rimeligt, hvis de siger: “Sælg gården. Så tager vi det, du får for den. Og så skylder du os stadig en hel masse, som du ikke har chance for at betale, når gården er væk, så du går fallit – og så får vi aldrig de penge”.
Det er indlysende bedre for alle parter, hvis manden kan drive gården videre, så han kan betale af på lånene – for først derigennem får kreditorerne alle pengene tilbage.
Men EU forlanger, at Grækenland skal sælge bondegården. Og ikke bare det. EU stiller en lang række krav, der er politiske og sådan set ikke har noget med gælden at gøre. Det er træffende blevet beskrevet sådan, at det svarer til at forlange, at Enhedslisten skal føre Liberal Alliances politik. Grækenland skal føre en neo-liberalistisk politik. Grækenland skal føre en politik, der alle vegne har vist sig at være uholdbar. Den vil føre til arbejdsløshed og afsætningskrise. Den vil øge uligheden, den vil ødelægge natur og miljø, den vil koncentrere al rigdom på stadig færre hænder. Og det viser sig jo, at bankerne alligevel ikke kan klare sig selv – uanset hvor rige de bliver. De skal have sugerøret ned i statskassen. Og så kan vi alle sammen stå og høre på den lille, slubrende lyd, når kassen bliver suget tom.
Den utøjlede kapitalisme, neoliberalismen, skal gennemføres ved chokterapi, for ingen vil frivilligt indføre et så selvmorderisk system. Den skal tvinges igennem. Ikke fordi det tjener noget formål, for den fører til krise og ruinerer kapialisterne, der så kun kan overleve ved at snylte på staten.
Men fordi sådan siger teorien. Sådan siger dogmerne. Og så kan det være lige meget med virkeligheden.
Grækenland viser, hvad EU har udviklet sig til under tysk herredømme. Det er en dinosaurus, der vakler ud i tjæresøen, hvor den langsomt synker.
Det bedste, vi kan gøre, er at springe af, mens tid er.
Ikke fordi der er noget i vejen med europæisk samarbejde. Europæisk samarbejde er en nødvendighed. Men det er ikke lige meget, hvad vi samarbejder om,
Vi skal samarbejde om at redde klimaet og miljøet, om at skabe bedre betingelser, om at skabe mere lighed, mere frihed, mere solidaritet.
Vi skal ikke samarbejde om selvmord.
(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).