Syg i Svendborgs ønsker til politikerne i forbindelse kommunevalget. Disse ting skal der arbejdes på at få ændret:
1 : Sagsbehandlingstiden skal være meget kortere i jobcenteret.
2 : Det skal undgås, at der spekuleres i refusion. Ingen syge borgere skal parkeres langvarigt på kontanthjælp, fordi det bedre “kan betale sig” for kommunen.
3 : Loven skal i tvivlstilfælde tolkes til fordel for den syge borger.
4 : Bedre tilrettelagt arbejdsprøvning. Borgeren skal ikke sendes i den ene efter den anden, som så derefter underkendes af pensions/ fleksudvalg. Én velterettelagt arbejdsprøvning burde være nok.
5 : Pensionsudvalget og fleksjobudvalget skal bestå af politisk uvildige og kompetente personer, og der bør afsættes mere tid til hver enkelt borgers sag, når den behandles. Der burde også sidde en læge med i de udvalg.
6 : ALLE medlemmer i pensions/fleksudvalg SKAL læse hele borgerens sag inkl. ALLE bilag og lægeattester, før en afgørelse træffes (vi ved, at kun en eller to i udvalgene læser borgerens sag på nuværende tidspunkt, og det er ikke rimeligt)
7 : Sagsbehandlerne på jobcenteret og jobkonsulenter bør være uddannede og ikke blot have enkelte kurser.
8 : Der bør fastsættes KORTE tidsfrister for hvor hurtigt en borger får svar på en henvendelse ang. sin sag i jobcenteret. Og ikke mindst konsekvenser, hvis disse ikke overholdes.
9 : Borgeren skal ved utilfredshed med sin sagsbehandler have mulighed for at få en anden.
10 : Der mangler steder, hvor borgeren kan arbejdsprøves. Dette giver unødvendig ventetid. Måske kunne man overveje et decideret arbejdsprøvningscenter med kompetente medarbejdere, f.eks. med en fysioterapeut, psykolog, ergoterapeut, en læge osv. tilknyttet.
11 : Der bør ansættes en form for uvildig tillidsrepræsentant, som borgeren kan henvende sig til ved problemer i deres sagsforløb. Det er vigtigt, at denne person på alle måder er uafhængig af kommunen og politiske tilhørsforhold. Vedkommende bør samtidig kunne hjælpe borgeren med at skrive en klage over afgørelser.
12 : Jobcenter-personalet bør være MEGET mere lydhøre over for borgerens behov og ønsker.
13 : Borgerens lægeattester skal tages alvorligt og indrages meget mere i sagsbehandlingen. “Omfortolkning” af lægeattester og det med, at der kun medtages uddrag af lægeattester, skal stoppes. Al lægelig dokumentation skal indgå i borgerens sag.
14 : Der bør findes en fastlagt og offentlig procedure på jobcenteret omkring sager, der har været behandlet i enten BAN (Beskæftigelsesankenævnet) eller Ankestyrelsen, således at borgeren sikres at afgørelsens indhold hurtigst muligt omsættes i konkrete tiltag.