Arne Herløv Petersen.
Af Arne Herløv Petersen
Hvis det ellers kunne nytte noget, kunne man forsøge at fortælle Merete Riisager fra Liberal Alliance et par ting:
1. De penge, vi betaler i skat, er vores penge, som vi har tjent ved at arbejde. Når det er vores penge, er det os, der bestemmer, hvad de skal bruges til. Hvis vi ville, kunne vi købe hindbærbolsjer for alle pengene (selv om det ville være temmelig dumt). Vi anbringer dem i den fælles kasse, fordi det bedre kan betale sig for os – økonomisk og på mange andre måder – at løse opgaver i fællesskab. Det er også derfor, folk tegner forsikringer – selv om lige vores hus måske ikke kommer til at brænde eller vi ikke har indbrud. Vi får bedre og billigere løsninger, når vi har en fælles pulje. Opkøberen fra det svenske systembolag fik bedre vin til lavere priser end individuelle opkøbere fra små private vinimportører – fordi han kunne afgive meget store ordrer. Vi får bedre resultater og lavere priser, hvis vi har offentlige skoler og sygehuse, end hvis de bliver privatiseret, så vi også skal betale aktionærernes profit.
2. Vi har indført det udmærkede princip, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Hvis man lever på sultegrænsen, kan man ikke betale samme procentdel af sin løn uden at komme under sultegrænsen, som rige mennesker kan. Princippet om progressiv beskatning er desværre blevet stærkt udvandet i det sidste halve århundrede. Selskabsskatten er sat ned til det latterlige; forskellen på topskat og laveste skat er meget mindre end den var tidligere. Det skaber mere ulighed, og det er ikke godt for et samfund, at der er for stor ulighed. Derfor bør vi beslutte politisk at genindføre en stærkere progression i beskatningen.
3. Det har ikke noget med misundelse at gøre. Misundelse indebærer, at man godt kunne tænke sig at blive ligesom dem, man misunder. Jeg ville hellere flække en arm på langs end blive som Lars Seier (ejer af Saxo Bank – red.) - med hans tankegang.
4. Uligheden er vokset stærkt i de senere år. Reallønnen for lavtlønnede er stagneret eller faldet. Aktionærer skovler penge ind som aldrig før. Den samfundsskabte proces, der kaldes globalisering, har givet de rigeste enorme fortjenester ved at flytte virksomhederne til lavtlønslande og skabe arbejdsløshed her. Vi skal ikke finde os i at ende som pariaer i vores eget land. Vi skal tage landet tilbage. Vil de private virksomheder ikke skabe arbejdspladser herhjemme, må vi skabe dem selv ved at oprette offentligt eller kollektivt ejede virksomheder. Vi kunne passende begynde med bankerne og forsikringsselskaberne. Der er tilsyneladende mange penge at tjene der, og de penge kunne komme os alle sammen til gode i stedet for at havne hos dem, der er obskønt rige i forvejen. Vi kunne også oprette offentligt ejede medicinalfabrikker og andre produktionsvirksomheder. Vi kunne beslutte kun at give landbrugsstøtte til de brug, der gennemfører en omlægning til økologisk forsvarlig bæredygtig drift. Det ville kræve mere arbejdskraft end det nuværende giftlandbrug, men det er kun en fordel, for det ville så skabe flere arbejdspladser.
(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).