Arne Herløv Petersen.
Af Arne Herløv Petersen
Siden Anders Fogh forvandlede et lille, fredeligt land til en nation af krigere, har skiftende danske regeringer kastet os ud i det ene krigseventyr efter det andet. Nu vil de gå i krig i det nordlige Irak.
De borgerlige vil gerne have klarlagt, om danskere, der slutter sig til IS, så kan dømmes efter landsvigerparagraffen.
Denne paragraf er rettet mod handlinger begået under krig og besættelse. Det er ikke kun krigsdeltagelse, der kan straffes. Loven forbyder også “propaganda til fordel for fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt, herunder virksomhed som udgiver, redaktør eller forretningsfører ved dagblad, tidsskrift, forlag eller pressebureau, der arbejder til fremme af fjendtlig interesse.” Overtrædelse af loven kan straffes med fængsel indtil 16 år.
Det vil så i yderste fald betyde, at hvis en eller anden fundamentalistisk islamist skriver et læserbrev, der af en eller anden dommer kan betragtes som propaganda for IS, kan han få seksten års fængsel.
Vores stadige krigseventyr betyder ikke bare, at stadig flere unge danskere kommer hjem i ligposer. Det betyder ikke bare, at vi bruger penge, der kunne have været brugt til velfærd, til militært isenkram.
Det betyder også, at der indføres krigsretstilstand med dermed følgende særlovgivning. Det betyder, at det sædvanlige, civile retssamfund sættes ud af kraft til fordel for skærpede krigsretslove.
Ligesom vi så det med terrorloven, der vil kunne bruges mod fredelige demonstrationer, ser vi her, at vi får en lovgivning, der vil kunne anvendes til at undertrykke afvigende meninger.
Det næste skridt bliver vel så, at begrebet “krig” udvides, så det ikke længere kun bruges konkret, men også i overført forstand. Det har vi allerede set i udtrykket “krigen mod terror”. Vi kan vel forvente at se en “krig mod ekstremisme”, “krig mod undergravende virksomhed”, “krig mod fordægtigt udseende”, “krig mod afvigende opfattelser” – med herefter følgende summarisk domfældelse ved militærdomstol og anbringelse i militær interningslejr
Så er det op af stolen, Trykkefrihedsselskab. Til kamp for den absoutte ytringsfrihed, der jo også må gælde for de mest formørkede, rabiate og fundamentalistiske islamister.
Hvis ikke man er villig til at forsvare ytringsfriheden for dem, man er hundrede procent uenig med, så er der ikke meget ved den ytringsfrihed.
Der er det ved glidebaner, at det er nemt at træde ud på dem, men når først man glider, er det svært at skifte retning.
(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).