Lars Madsen.
Af Lars Madsen
Når et forslag om at afvise mennesker på flugt fra det apokalyptiske kaos i Syrien og Irak, som vi i øvrigt med vores aktive, militære deltagelse selv har været med til at udløse, og placere dem i flygtningelejre i “Jordan, Libanon eller Israel”, bliver et seriøst indlæg i flygtningedebatten, har vi igen nået et nyt lavpunkt i kynisme, menneskeforagt, lodret idioti og uanstændighed.
Også selv om forslaget kommer fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Men Lars Løkke Rasmussen – måske landets næste statsminister – finder forslaget “interessant”.
Og hans partfælle,Inger Støjberg, har her til morgen på TV2 News gentaget sin påstand om, at de flygtninge, som når til Danmark, i virkeligheden ikke for alvor er mennesker i nød, da de jo har haft midler til at betale for menneskesmuglere og flybilletter og dermed selv frit har kunnet vælge fra menu’en af attraktive modtagerlande.
Der er i hovedet på Støjberg – hvis jeg ellers har forstået kvindemennesket rigtigt – nærmest tale om en form for selektiv charterturisme og ikke om mennesker, der flygter fra krig, vold og lemlæstelse.
I tirsdags indvarslede S-R-regeringen en stramning af asylreglerne – bl.a. i forhold til familiesammenføring for flygtninge – som jeg netop indtil i tirsdags ikke havde fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet og – især – De Radikale ville lægge navn til.
Dette er det politiske Danmarks – fra LA til Socialdemokratiet – respons på en international situation, hvor over 50 millioner uskyldige mennesker er på flugt – fordrevet af krig, sult, terror og vold.
Anslået 20.000 af disse flygtninge vil i år søge ophold i Danmark og det er – åbenbart – mere end vi, som et af verdens rigeste lande, synes vi kan magte.
Da vi – endnu – har en mikroskopisk smule skam i livet og ikke ønsker endegyldigt at blamere os overfor omverdenen, bliver vi nødt til – omend nødtvunget – at leve op til vores internationale forpligtelser og de internationale konventioner, som vi har skrevet under på.
Så vi kan altså ikke sende flygtningene tilbage, hvor de kommer fra.
Men så kan vi i det mindste prøve, mens vi højlydt kappes om, hvem der er parat til at stramme mest på asyllovgivningen, at gøre forholdene for flygtninge og asylanter her i landet så miserable, at de går i en stor bue uden om Danmark og finder et andet sted at være.
Er det bare mig, der er ved at have nået kvalmegrænsen……..???
(Lars Madsen, Frederikshavn, er tidl. medarbejder ved Oure-skolerne).