Arno Kruse.
Af Arno Kruse
Jeg bruger en overskrift, som egentlig er en af de mest forslidte floskler, der overhovedet findes. Der er nemlig tale om en floskel, som alle opstillede partier ynder at bruge. For dem, der har magten, er valget det vigtigste nogensinde for at bevare magten, og for dem, der ikke har magten, men hellere end gerne vil have den, er valget det vigtigste nogensinde, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at få magten.
Personligt synes jeg også, at dette valg er det vigtigste nogensinde, men min begrundelse adskiller sig nok en anelse fra de professionelle og etableredes begrundelse.
Hvis vi ser de seneste 10 til 15 år i perspektiv, så har vi oplevet en VK-regering, der med fuld støtte fra deres parlamentariske grundlag og ”sociale garant” Dansk Folkeparti har lovgivet ud fra en målsætning om at skabe en større social og økonomisk ulighed i samfundet, og denne målsætning er det lykkedes VKO-flertallet at opfylde måske mere, end mange mennesker har haft mulighed for at klare på en nogenlunde anstændig måde.
Den lange ørkenvandring op gennem 00’erne med stadig dårligere og dårligere vilkår for de dårligst stillede i samfundet blev akkompagneret af finansminister Thor Petersens berømte, højrumpede udtalelse om, at Danmark var så rigt et land, at vi kunne købe den halve jordklode kontant.
En sådan udtalelse kalder jeg at ydmyge alle de mennesker, som har måttet lide afsavn på grund af Dansk Folkepartis støtte til at skabe en større social og økonomisk ulighed i samfundet. Det nærmer sig rent faktisk blasfemi at føre en så asocial politik og samtidig udnævne sig selv til VK-regeringens sociale garant.
Det hører også med til virkeligheden, at VKO-flertallet valg efter valg op gennem 00’erne skrumpede og skrumpede for helt at forsvinde ved valget den 15. september 2011. Nu fik vi langt om længe en socialdemokratisk ledet regering, som en masse mennesker forventede ville føre en langt mere afbalanceret socialpolitik, hvor de bredeste skuldre skulle bære det tungeste læs. Nu kunne alle de dårligst stillede, som havde lagt ryg til den mest asociale politik i nyere tid, endelig ånde lettet op. Nu var der håb forude.
Den nye regering startede med at lukke øjnene for gennemførelsen af forringelsen af efterlønsordningen, og den nye regering lukkede øjnene for gennemførelsen af Dansk Folkepartis ubetingede krav om at halvere dagpengeperioden, hvilket virkelig har bragt mange familier i fedtefadet.
En af de rødeste røde hos Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, blev ny beskæftigelsesminister, og minsandten om hun ikke var i stand til i løbet af et splitsekund at slå en dobbelt salto med halvanden skrue og gennemføre de af Venstres reformer inden for førtidspensionsområdet og kontanthjælpsområdet, som hun i 2010 personligt havde kaldt for ”en decideret massakre på de langtidssyge”.
Mette Frederiksen gjorde Venstres massakre til sin og Socialdemokraternes massakre, og i Svendborg gjorde socialdemokraternes Grethe Schødts Mette Frederiksens og Venstres massakre til sin massakre, og på Langeland gjorde socialdemokraternes og FOA’s formand Lisa Pihl Jensen Grethe Schødts og Mette Frederiksens og Venstres massakre på de langtidssyge til sin massakre.
Når jeg synes, at dette kommunalvalg er det vigtigste nogensinde, er det fordi, det netop er kommunerne, der har kompetencen til at beslutte, om de vil følge henstillingerne fra Venstre, Mette Frederiksen, Grethe Schødts eller Lis Pihl Jensen, når det gælder behandlingen af langtidssyge mennesker.
Vælgerne har med andre ord kompetencen til at bestemme den 19. november, hvem de vil have til at bestemme, hvilken behandling langtidssyge mennesker skal have i deres egen kommune. Og det er sgu da en optimal mulighed for at skabe en forandring i forhold til den eksisterende massakre på de langtidssyge.
Dette problem optager mig utrolig meget, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de mennesker, som har lidt noget så grusomt under 00’ernes VKO-flertal, og som har lidt endnu mere siden regeringsskiftet, bliver nødt til at sikre sig mod yderligere overgreb ved at stemme på Enhedslisten, som i dagens Danmark reelt er det eneste politiske parti med en acceptabel social ansvarlighed, og som udviser den respekt og værdighed, som også syge mennesker har krav på.
Nu må de syge, de udsatte, de gamle og de arbejdsløse ranke ryggen og sætte en stopper for den udvikling, som har taget en asocial drejning gennem de sidste 10 til 15 år.
Det kommer til at gøre ondt værre at blive hjemme på valgdagen. God valgdag!
(Arno Kruse, Longelse Sand, Langeland, er folkepensionist. Han er tidl. medlem af kommunalbestyrelsen i Rudkøbing for Arno Kruses Liste. I dag er han medlem af Enhedslisten).