Af Gonzalo Carillo, Enhedslisten
KOMMUNALVALG/13: Lige på valgdagen, og hvis der stadig er nogen, som tvivler, eller nogen, som gerne vil have en efterskrift, inden de sætter deres kryds, vil jeg lige komme med en.
Jeg har faktisk lige hørt en udmærket udsendelse om Danmarks bankerot for 200 år siden. Bankerotten i 1813 var en storslået krise, som havde store konsekvenser for befolkningen. Danmark mistede Norge, fattigdommen tog til, arbejdsløshed mv.
Men historien rummer også en anden side, som er fyldt med lærdom. Danmark kom af med enevælden, og en folkevalgt regering så dagens lys. Befolkningen indså, at de måtte stå sammen og finde nye måder at løse dagligdagens udfordringer på. Tanken om folkeskolen opstod, oplysningstiden med højskolebevægelsen og andelsbevægelsens kim blev grundlagt. Guldalderen begyndte. Fællesskabet fik dermed en afgørende rolle for de ideer og kampe, som har formet det Danmark, vi har i dag.
Overføres denne tanke til kommunalpolitik, kan det virkelig undre en, at de løsninger, som fremhæves for at imødekomme krisen, er mere vækst, at gøre kommunen attraktiv for erhvervslivet eller en bosætningspolitik, som skal tiltrække velstående borgere til kommunen, som havneprojektet jo er udtryk for.
Dermed forsøger de fleste politiske partier at løse krisen med de samme løsninger, som skabte krisen, altså vækst, overforbrug og individualisme.
Dette betyder, at der er tale om at redde en økonomi og ikke de mennesker, som er ofre for den økonomiske politik, som har ført fællesskabet dertil, hvor vi er nu.
Kigger vi til Grækenland, ser vi en befolkning, som finder løsninger som byttemarkeder, fødevarefællesskaber og en styrkelse af fællesskaberne med det sigte at hjælpe hinanden. Alt dette har skabt en bevidsthed om, hvad det var for et samfund, som vi levede i. I dag ærgrer Grækenlands forældre sig over at have brugt så meget tid på arbejdet og have travlt frem for at have brugt tiden på deres børn.
Jeg kan ikke lade være at tænke på, om jeg ikke selv kommer til at fortryde at have brugt så meget tid på mit eget arbejde og så lidt på det, som virkelig beriger mit liv, nemlig mit barn, familie og venner. Kunne jeg nøjes med mindre og lære at sætte pris på det, jeg har? Kan jeg lære at værne om naturen og bruge den? Kan jeg give mig selv mere tid og ro til at cykle i byen og handle frem for at tage bilen og kræve en parkeringsplads lige ved indkøbscentret? Og måske endnu vigtigere, hvad skal jeg lære og videregive mit barn og fremtiden?
Ingen tvivl om, at Svendborg Kommune har mange udfordringer forude, og netop derfor er det tid til at skifte politik, hvor det er mennesket, fællesskabet og solidaritet samt grøn udvikling, som skal være i fokus.
Jeg står for ovenstående værdier, hvis du også tror på disse værdier og gerne vil gøre noget ved det, skal du nok stemme på Enhedslisten i dag.
(Gonzalo Carrillo er byrådskandidat i Svendborg for Enhedslisten).