Af Arne Herløv Petersen
Det ser ud til, at politikerne ikke længere kan træffe beslutninger om udviklingen i landet. De private banker og realkreditanstalterne har besluttet, at der ikke skal bo mennesker i landområderne. Man kan ikke få lån i sit hus, hvis man bor i det, de kalder et udkantsområde. Så kan man prøve på at sælge det, men det kan man heller ikke – de, der bor der, skal være stavnsbundet og andre må ikke komme ind. Man kan ikke sælge husene, for køberne kan ikke få lån, uanset hvor god økomi de selv har og uanset hvor godt et køb, huset er. Så man kan kun købe et hus, hvis man betaler det kontant, og hvis man har råd til det, vil man ikke bo sådan et sted.
Man kan heller ikke få lån, hvis man har tilladt sig at leve længere end 65 år – selv om man sådan set har en god økonomi. Princippet er, at bankerne kun giver lån til dem, der ikke har brug for pengene. De, der får lån, kan så bruge dem til vilde investeringer, som bankerne gerne går med i. Og taber bankerne penge, så skidt pyt. Der er flere, hvor de kom fra. Alle skal have en Nem-konto. Og man får nul procent i rente af de penge, der står på den konto, men bankerne får fingre i pengene, og så kan de for eksempel købe aktier for dem. Nogle af de aktier giver 50-65 procent i afkast. Så kan man jo sagtens blive rig. Og hvis bankerne er uheldige ved rouletten, så betyder det heller ikke noget, for direktionen skal nok rage en ordentlig pose penge ud, og så får man skatteyderne til at betale for de dårlige investeringer med endnu en bankpakke.
Politikerne må jo synes, det er i orden, de bliver sat uden for døren, når der skal træffes beslutninger. For ellers ville de have oprettet en statsbank og en statslig kreditanstalt.
Så derfor må man gå ud fra, at de heller ikke synes, der skal bo mennesker i udkantsområderne.
Men kan vi så i det mindste ikke slippe for hykleriet? Sig det som det er. Vi skal flytte ind til byerne alle sammen. Helst til København. Hvis vi kan stuve jer sammen der, er det nemmere at have kontrol med jer. Hvis alle mennesker bor oven på hinanden, er det ikke nødvendigt med kollektiv trafik. Vi kan nøjes med nogle elevatorer.
Vi vil ikke have mennesker ude, hvor der vokser græs. Folk skal væk fra naturen. Væk med alt, der smager af “der er et yndigt land”.
Kæmpemæssige myretuer over og under jorden. Mennesker er ikke mennesker, de er produktionsgentande, og det er mest effektivt at stable dem.
Så kan man køre bulldozerne over rødstenskirker og kæmpehøje og sælge det hele til kineserne, så de kan dyrke sojabønner.
(Arne Herløv Petersen, Langeland, er forfatter).